Info til børn og unge

Spørgsmål og svar for børn og unge, som måske skal bo hos os på Undløse Skole-Behandlingshjem.

De mest almindelige spørgsmål og svar for børn og unge, som måske skal bo hos os på Undløse Skole-Behandlingshjem.

Hvad laver man på Skole-behandlingshjemmet Undløse

Alle de børn og unge, der enten bor hos os eller går hos os om dagen, har nogle ting, der er svære for dem. Det kan være, at du har haft nogle meget dårlige oplevelser i skolen, dine forældre kan have nogle problemer, så de har svært ved at passe på dig, eller du har en diagnose, der har spændt ben for, at du kunne have et godt liv med venner, fritidsinteresser og familie.

Får jeg mit eget værelse?

Ja, de børn og unge, der flytter ind hos os, får deres eget værelse. Inden du flytter ind, er der købt nye møbler – seng, bord, kommode , dyner etc.. Du er velkommen til at tage plakater, nips og dit eget musikanlæg eller Play Station med.

Må jeg komme hjem i weekenden?

Det her spørgsmål gælder selvfølgelig kun for de af jer, der skal bo hos os. Ja, du må godt komme hjem i weekenden. Du skal selvfølgelig aftale det både med din kontaktpædagog eller en af de andre voksne og dine forældre, når du skal hjem.

Skal jeg gå i skole?

Alle de børn og unge, der enten går i vores dagbehandling eller bor hos os, går i skole.


Feedback

Sidst opdateret

24.05.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen