Skal jeg gå i skole?

Alle de børn og unge, der enten går i vores dagbehandling eller bor hos os, går i skole.

Skal jeg gå i skole?


Ja, alle de børn og unge, der enten går i vores dagbehandling eller bor hos os, går i skole.

Vi har vores egen skole med plads til 24 elever. Skolen har rigtig god plads til børn og unge, der ligesom dig sikkert har haft en masse bøvl, der hvor du har gået i skole. Vi har både almindelige klasselokaler, hvor du kan få undervisning enten alene eller i en lille gruppe. Vi har også et værksted, som vi bruger meget – især hvis vi finder ud af, at du lærer bedre med en tommestok i hånden. Og så tager vi rigtigt meget ud i naturen eller på udflugt, fordi man lærer så dejligt, når man har noget spændende at se på.

Sammen med lærerne finder du ud af, hvad du er god til, og hvordan du lærer bedst. Mange får også undervejs i skoledagen nogle øvelser, så de lærer at blive bedre til alt muligt – det kan være at holde på en blyant, at få en fodbold til at gøre det, man be'r den om, eller at blive bedre til at slappe af og koncentrere sig.

Samtidig er vi også en ganske almindelig skole, hvor vi griner, øver os i at arbejde sammen, træner i gymnastiksalen og lærer alt det, andre børn også skal lære.

Nogle får en 9. klasses eksamen, mens de er hos os. Nogle af eleverne kommer også med tiden over på den lokale folkeskole at gå i nogle af timerne eller hele dagen. Nogle tager på efterskole efter de har været på Undløse.

Vi har også elever, der kommer på en produktionsskole, i arbejdspraktik eller på STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)



Feedback

Sidst opdateret

24.05.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen