Dokumentation og evaluering

Undløse Skole-Behandlingshjem har fra 1. oktober 2014 brugt ISU Plus på alle døgn- og dagforløb med børn og unge, der er indskrevet fra Holbæk Kommune.

Dokumentation og evaluering


Holbæk Kommune har besluttet, at myndighedssagsbehandlerne plus blandt andre Undløse og Familiehuset i fællesskab skal arbejde med det elektroniske dokumentations- og evalueringsredskab ISU Plus. ISU Plus understøtter det pædagogiske arbejde og skaber sammenhæng mellem de mål, der – i en dialog med forældrene og børnene og de unge selv – er opstillet, og de ønskede resultater.

Vi bruger derfor fra 1. oktober 2014 ISU Plus på alle døgn- og dagforløb med børn og unge, der er indskrevet fra Holbæk Kommune. Dette vil langs ad vejen have en afsmittende effekt på vores arbejdsproces, også når det gælder børn og unge fra andre kommuner, da det er et godt og enkelt dokumentations- og evalueringsværktøj i dialogen mellem myndighedsudøver, os, forældre og børn/unge.

ISU Plus i praksis

SU Plus benyttes fra det tidspunkt, hvor Holbæk kommune har besluttet at visitere et barn til enten døgn- eller dagbehandling på Undløse.

ISU Plus i praksis


ISU Plus benyttes fra det tidspunkt, hvor Holbæk kommune har besluttet at visitere et barn til enten døgn- eller dagbehandling på Undløse.

Handleplan.
Sagsbehandler laver en handleplan på barnet.

Det første handleplansmøde på kommunen, hvor barnets forældre (og eventuelt barnet eller den unge) og Undløse deltager. På mødet formuleres ét retningsgivende mål med anbringelsen eller skole-dagbehandlingen med udgangspunkt i handleplanen. Der laves med udgangspunktet i det overordnede mål et eller flere mere konkrete mål, der kaldes fokusområdemål.

Eksempel på overordnet mål: Peter skal komme i trivsel igen.

Eksempel på fokusområdemål: Peter skal gå i skole igen.

Pædagogisk udredning og resultatmål. Barnet/den unge er begyndt på Undløse. Pædagoger og lærere starter den pædagogiske udredning og går også i gang med at bryde hvert af de foreløbige fokusområdemål ned til to-tre resultatmål. Resultatmål er så konkrete og præcise, at der kan måles på dem.

Eksempel på resultatmål: Peter skal hver morgen i hverdagene stå op og spise morgenmad sammen med de andre.

Det første handleplansmøde med kommunen, forældre, barn/ung og Undløse afholdes efter tre måneder. Deltagerne drøfter, om det retningsgivende mål og fokusområdemålene "holder" på baggrund af den foreløbige pædagogiske udredning. Ellers justeres de. Resultatmålene præsenteres.

Dagligdagen. Pædagoger og lærere vurderer løbende, hvordan det går med de enkelte resultatmål. Vurderingen "scores" og indføres på en skala (GAS-skalaen) i ISU Plus-systemet, der også – på sigt – vil kunne følges af sagsbehandler.

Eksempel på score: Når Peter står op tre ud af fem hverdage, er de to medarbejdere, der sammen laver scoringen for Peter, enige om, at det giver en score på minus én. (Skalaen går fra minus 2 til plus 2).

Tre-måneders evaluering af resultatmål, der udskrives i en graf og drøftes med forældre og barn/ung. Er det tid til at sætte sig nye mål, eller er der grund til at drøfte, hvorfor det fortsat går dårligt med at opfylde de enkelte resultatmål?

Eksempel: Udviklingen over de tre måneder viser, at Peter nu står op og spiser morgenmad med de andre alle fem hverdage.


Halvårlige handleplansmøder med deltagelse af kommunen, forældre, barnet/den unge og Undløse. Her evalueres målene, scoringerne drøftes og den pædagogiske udredning opdateres.



Feedback

Sidst opdateret

24.05.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen