Hvordan arbejder Undløse Skole-Behandlingshjem?

Undløse Skole-Behandlingshjem trækker i vores socialpædagogiske og behandlingsmæssige arbejde på viden fra mange kilder og teorier.

Hvad består vores behandling af

Undløse Skole-Behandlingshjem trækker i vores socialpædagogiske og behandlingsmæssige arbejde på viden fra mange kilder og teorier. De tre beskrevne faglige tilgange er de vigtigste forståelsesrammer for vores arbejde – og de er i øvrigt forbundne i deres teoretiske ståsted og menneskesyn. Under dem beskriver vi de metoder, der udspringer af disse tilgange.

Traumer og omsorgssvigt forstyrrer hjernens udvikling

Blandt andre den amerikanske børnepsykiater og hjerneforsker Bruce D. Perry beskriver, hvordan det lille barn udvikling påvirkes af de traumer, det udsættes for. Ordet "traume" kommer af det græske ord for "sår", og Perrys forskning viser, hvordan et traume kan forstyrre eller lamme den normale udvikling i (dele af) hjernen - det organ, der formidler alle et menneskes tanker, følelser og adfærd. Et traume har dermed alvorlige konsekvenser for udviklingen af personligheden.

Bruce D. Perrys forskning og praksis - og vores egne erfaringer - giver mange eksempler på traumer: En tidlig tilknytningsforstyrrelse på grund af en forælders psykiske sygdom eller misbrug, seksuelle krænkelser af barnet, at et barn overværer meget voldsomme situationer, at et barn har en diagnose som fx ADHD eller Tourette, der har givet barnet mange vanskeligheder med sin omverden, omsorgssvigt i de tidlige barndomsår, etc.

Perry og andre forskere/praktikere viser os, hvordan man ved at arbejde med denne viden kan hjælpe barnet med at genopbygge sunde måder at fungere på.

Læs mere om Bruce Perry og hvordan vi bruger hans viden. 


Den treenige hjerne og kompasanalysen

Den danske neuropsykolog Susan Hart har med sin viden om hjernens struktur og udvikling givet os nye indsigter i, hvordan vores arbejde skal tilpasses barnets eller dens unges eget hjernemæssige udviklingstrin. Viden, der supplerer vores hidtidige viden fra fx udviklingspsykologien og tilknytningsteorien. I teorien om den treenige hjerne inddeles menneskets hjernestruktur i tre forskellige lag, der populært kaldet "følehjernen", " sansehjernen" og "tænkehjernen". Hvert lag repræsenterer et udviklingstrin i den menneskelige udvikling.

Det autonome system ("følehjernen") er et aktiverings- og beroligelsessystem, og det udvikles først. Herefter kommer det limbiske system ("sansehjernen"), der er området for emotionel mentalisering. Frontallapsystemet er det tænkende system, der udvikles til sidst.

Kompasanalysen er navigationsredskabet, der hjælper os til at vurdere barnets/den unges nærmeste udviklingszone på de tre niveauer – det sansende, det følende og det tænkende – og fortæller os, hvor vores støtte skal sættes ind.

Læs en kort gennemgang af den treenige hjerne og kompasanalysen

Læs en gennemgang af de vigtigste tilknytningsteoretikere

Den systemiske tænkning – intet kan forstås isoleret

Det systemiske perspektiv består af en lang række teorier om, hvordan man kan forstå verden. For os på Undløse er noget af det vigtigste i den systemiske tænkning, at når vi skal forstå et menneske, skal vi tænke dette ind i et system. Et menneske er altid en del af noget mere og udvikler sig altid i et samspil med de øvrige personer i det eller de systemer, det indgår i. Et barn eller ung på Undløse skal derfor altid ses i sammenhæng med sin familie – og familien ses i sammenhæng med de større systemer, den indgår i. I den systemiske tænkning ligger samtidig en forståelse af, at der ikke er én virkelighed men mange. En lærer eller en pædagog, der i sit virke læner sig op ad en systemisk tankegang, er nysgerrig, nærværende og neutral – og inviterer til refleksion. Han eller hun har altid fokus på, hvilken forandring, barnet og dets familie ønsker, og hvordan de kan komme derhen.

Netop på grund af vores systemiske tilgang, arbejder Undløse tæt sammen med Familiehuset, når barnets eller den unges forældre får en indsats derfra.





Feedback

Sidst opdateret

24.05.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen