Bruce Perry

Bruce Perry er en amerikansk børnepsykiater. Siden slutningen af 1980'erne har han både forsket i og behandlet børn med svære følelsesmæssige, sociale, kognitive og adfærdsmæssige problemer.

Om Bruce Perry

Bruce Perry er en amerikansk børnepsykiater. Siden slutningen af 1980'erne har han både forsket i og behandlet børn med svære følelsesmæssige, sociale, kognitive og adfærdsmæssige problemer. Han har grundlagt Child Trauma Academy i Texas og er – både alene og sammen med andre - forfatter til en række bøger og publikationer om, hvordan traumer og omsorgssvigt påvirker det lille barns hjerne og dermed barnets personlighedsmæssige udvikling. Hans forskning og egne praksis har samtidig vist vejen for, hvordan man mest hensigtsmæssigt behandler børn og unge, der i deres tidlige barndom har været udsat for svære traumer eller omsorgssvigt.

Bruce Perry holder foredrag over hele verden (og også i Danmark) om betydningen af de seneste årtiers nye viden om hjernens udvikling i det lille barn. Hans bog "Drengen, der voksede op som hund. Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling" udkom i Danmark i 2011 med forord af neuropsykolog Susan Hart. På YouTube ligger en række let tilgængelige videoer, hvor Bruce Perry deler sin viden om hjernens centrale betydning for vores måde at håndtere stress, at belønne os selv og modtage læring.

Bruce Perrys hjerneforskning står ikke alene. En lang række af andre forskere har de seneste årtier arbejdet i de samme baner og været med til at påvise, hvordan hjernens udvikling påvirkes af de erfaringer, vi gør os – og at de vigtigste byggeklodser i vores hjerne til opbygningen af vores helt egen personlighed lægges på plads i hjernen, inden vi er fyldt tre-fire år.

Bruce Perry

Som også Susan Hart viser i sin beskrivelse af den treenige hjerne, har Bruce Perry og før ham andre forsket i, hvordan hjernens udvikling gennemløber tre vigtige faser, der starter allerede, når det lille barn ligger inde i livmoderen. De første tidlige anlæg er genetisk bestemt, herefter dannes hjernen via de erfaringer, barnet gør sig, så der er både arv og miljø involveret. De laveste hjerneområder, der dannes først, hører sammen med de livsvigtige funktioner som åndedræt, hjerterytme og fx blodtryk og dermed evne til at håndtere stress og falde til ro kropsligt og "ubevidst". Herefter udvikles områder, der kontrollerer følelser og til sidst tankevirksomhed.

Hvis det lille barn udsættes for det, som Bruce Perry kalder traumatiske oplevelser (traume er det græske ord for sår) så giver det kroniske forandringer i hjernen. Jo tidligere, de traumatiske oplevelser finder sted, jo større er påvirkningen på de mest basale områder i hjernen – og hvis de mest basale funktioner i hjernen forstyrres, så går det ud over de øvre lag som følelser og tanker.

Derfor er Bruce Perry overbevist om, at det – modsat tidligere tiders opfattelse – er langt mere alvorligt at udsætte det lille barn end den voksne person for voldsomme oplevelser. For den voksne kan sådanne oplevelser være ubehagelige – for det lille barn bliver de en af byggeklodserne til hans eller hendes personlighed.

For Perry (og andre) er de menneskelige relationer livsvigtige for udviklingen af hjernen. Alt hvad vi som mennesker lærer, lærer vi gennem relationer med andre mennesker. Både de sunde og de mindre sunde ting. Vores hjerne skaber i en stadig proces milliarder af forbindelser mellem vores hjerneceller gennem vores interaktion med andre mennesker. På den måde formes den enkeltes personlighed.

Jo mere det lille barn aktiveres gennem sunde, nærende relationer med andre mennesker, jo mere udvikler hjernen sig. Og jo bedre bliver hjernens (og kroppens) evne til at tænke, føle, lære og føle empati.

Se fx videoen "Traume, hjerne og relationer – om at hjælpe børn med at heles" (på amerikansk) – der er en indføring i Perrys og andre forskeres måde at tænke på.

http://www.youtube.com/watch?v=jYyEEMlMMb0

Bruce Perrys forskning og praksis – samt arbejde i Child Trauma Academy - har primært handlet om børn, der har været udsat for det, kan kalder traumer og omsorgssvigt, oftest fra de primære omsorgspersoner. Det kan være seksuelle overgreb, andre fysiske og psykiske overgreb, at forældre har psykiatriske diagnoser, psykiske lidelser eller misbrug, der går ud over deres omsorgsevne, at børnene har haft dårlige anbringelser uden for hjemmet, eller at hjemmet har været præget af vold eller konflikter.

Med den viden, Bruce Perry har om hjernens udvikling hos det meget lille barn, kunne man tro, at han ville konkludere, at det kan blive "for sent" at behandle børn og unge, der som små har været udsat for nogle af disse ting. Men sådan er det ikke. Perrys erfaringer fra hans egen praksis viser, at selvom traumer og omsorgssvigt i de tidlige år påvirker børnene for livstid, så kan man med den rette viden om hjernens udvikling og ved at lære det enkelte barn at kende sætte ind på lige præcist den måde, der kompenserer bedst for de behov, barnet ikke har fået opfyldt, dengang det var lille, og hjernen blev opbygget. Dermed kan den rette støtte og behandling "fylde hullerne ud" og sætte barnet eller den unge i stand til at lære og udvikle sig.

Undløse blev først introduceret til Bruce Perry gennem den daværende supervisor, neuropsykolog Susan Hart. Gennem beskrivelser af de børn, han har forsket i og behandlet, kunne personalet på Undløse genkende "deres" børn, og man har fået en langt større forståelse af, hvordan man kan støtte og behandle de børn og unge, der indskrives.

- Perry understreger også, hvor vigtigt det er ikke at starte med at tale til det traumatiserede barns fornuft. Det får man ikke noget ud af. For hvis der er skader i de dybe lag i hjernen, så er der ingen forbindelse til det lag, hvor tænkningen foregår, siger leder af Undløse, Connie Klinkby.

I stedet skal man – med Perrys ord tænke på de tre R'er. Først skal barnet reguleres i deres følelser og sanser. Dernæst skal det lære at være tryg i relationer. Først dernæst kan de voksne tale til deres fornuft (reason).

En række af de metoder og praksisser, Undløse bruger i dagligdagen, er netop udsprunget af denne forståelse. Det gælder de langvarige, terapeutiske forløb, det gælder Theraplay og det gælder de strygninger, psykoterapeut Pia Rønne har udviklet for både Undløse og Familiehuset, der er direkte inspireret af Bruce Perrys påpegning af, at traumatiserede børn har en forhøjet puls og dermed har svært ved at få kroppen til at falde til ro.

- Perry taler også om, at børnene har brug for pålidelige gentagelser, forudsigelighed og rytmer, de kan leve sig ind i. Samtidig påpeger han, at vi voksne selv skal være meget velregulerede i vores kontakt til børnene. Først når vi er det, og børnene er helt trygge ved os, kan vi udsætte dem for bitte små uregulerede følelser i meget kontrollerede doser. Hvis vi gør det på den rigtige måde mange, mange gange, kan hjernen reparere sig selv og skabe nogle nye signaler i kroppen, forklarer Connie Klinkby.



Feedback

Sidst opdateret

24.05.2017

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen

Se video