Spring til indhold

Metoder

De metoder vi bruger, ligger i forlængelse af vores faglige tilgang, og vi arbejder med dem både i undervisningen og i særlige behandlingsaktiviteter for døgn - og dagbørnene.

 

 

KRAP

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Det er en socialpædagogisk tilgang til børnene og de unge, som bruges både i undervisningen, i behandlingen og når vi "bare" er sammen.

KRAP

KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Det er en socialpædagogisk tilgang til børnene og de unge, som bruges både i undervisningen, i behandlingen og når vi "bare" er sammen. Den kognitive indfaldsvinkel tager udgangspunkt i barnets måde at opleve, tænke, føle og handle på, når den arbejder med "omstrukturering af tanker". Vi arbejder med fokus på ressourcerne og tager udgangspunkt i det, der lykkes. Og vi bestræber os altid på at være anerkendende i vores relationer til børnene og de unge.

Cand. Psyk. Peter Storgaard, der er den ene af de to psykologer bag KRAP, underviser løbende hele personalegruppen i tilgangen.

 

Theraplay

Theraplay er en terapeutisk metode, der – i forlængelse af Susan Harts teorier om hjernens udvikling – går ind og møder barnets behov for præverbal og følelsesmæssig kommunikation med den voksne omsorgsperson.

Theraplay

Theraplay er en terapeutisk metode, der – i forlængelse af Susan Harts teorier om hjernens udvikling – går ind og møder barnets behov for præverbal og følelsesmæssig kommunikation med den voksne omsorgsperson.

Theraplay er legende kommunikation med brug af øjenkontakt, berøring, smil, rytme, sang og afstemt respons fra den voksne til barnet. Når omsorgspersonen leger med barnet, viser den nyeste hjerneforskning, at barnets selvværd og selvtillid vokser, og at det føler sig forbundet med den voksne.

Theraplay øves både mellem børn og deres primærpædagog, deres forældre eller deres plejeforældre.

Psykoterapeut Pia Rønne uddanner og superviserer personalegruppen i brugen af Theraplay.

Man kan have meget glæde af at se nedenstående video fra USA, også selvom man ikke forstår så meget engelsk. Det er børnenes og de voksnes ansigter, øjne, stemmer, kroppe og mimik vi skal lægge mærke til.

Se video om theraplay

KAT-Kassen

KAT står for Kognitiv Affektiv Træning. Med redskaberne i KAT-Kassen (piktogrammer, termometret, døgnet, ugen etc.)

KAT-Kassen

KAT står for Kognitiv Affektiv Træning. Med redskaberne i KAT-Kassen (piktogrammer, termometret, døgnet, ugen etc.) træner vi det enkelte barns evne til at forstå og genkende både deres egne og andres følelser. Det gør dem bedre i stand til at forstå og ændre deres adfærd og opbygge mere hensigtsmæssige samværsformer. KAT-Kassen kan bruges til alle børn og er specielt velegnet i kognitiv adfærdsterapi hos børn med følelsesmæssige udviklingsforstyrrelser, autisme, Aspergers Syndrom, OCD og ADHD

KAT-Kassen bruges i de individuelle terapitimer hos psykologen.

Læs mere om KAT-Kassen

Sanse-motoriske øvelser

Rigtigt mange af de børn og unge, der indskrives på Undløse, har motoriske og sansemotoriske udfordringer.

Hvorfor sansemotoriske og motoriske øvelser

Rigtigt mange af de børn og unge, der indskrives på Undløse, har motoriske og sansemotoriske udfordringer.

Nogle børn her ikke blevet stimuleret tilstrækkeligt i de første leveår. Måske har de kun ligget på ryggen, og er ikke blevet rullet og svinget. Eller de har ikke gennem lege fået trænet deres motorik. Nogle børn har på grund af stress-påvirkninger meget uro i kroppen, og kan ikke sidde stille. Nogle børn har svært ved at integrere højre og venstre kropsdel, hvilket giver dem vanskeligheder fx ved boldspil.

Ikke overraskende har børn og unge med (sanse-)motoriske vanskeligheder mange udfordringer både i undervisning og i socialt samvær. Måske har de svært ved at holde på en blyant, måske har de svært ved at koncentrere sig i et klasselokale, måske har de mange nederlag bag sig på fodboldbanen.

Når et barn eller en ung indskrives på Undløse, besluttes ud fra sagsakter og observationer, om der er behov for en screening hos vores tilknyttede fysioterapeut. Screeningen består af motoriktests – både grov og fin – for at se barnets motoriske niveau i forhold til dets alder. Der vil være observationer i klassen og ved spisning, også af barnets sansemotoriske niveau, fx balancesans, følesans, muskler og led.

Fysioterapeuten laver en samlet fysioterapeutisk vurdering, som overleveres til barnets kontaktpædagog, lærer og psykolog på et møde. Fysioterapeutens forslag til lege, øvelser og træning og hvordan disse integreres i dagligdagen drøftes.

Eksempel: En dreng, der har nedsat balance og vanskeligheder med at bruge og integrere højre og venstre kropsdel, hvilket gør det svært for ham at være med til at spille fodbold med de andre. Det har vist sig, at drengen er glad for at spille bordtennis, så et forslag er at træne bordtennis to gange ugentligt i et trygt miljø med sin primærpædagog.

Eksempel: En pige, der har svært ved at holde på blyanten og svært ved at holde sig inden for en cirkel på et stykke papir. At skrive bogstaver er simpelthen for svær en opgave. Vi drøfter med læreren, at han skal lave øvelser med hende, hvor hun øver sig i priktegninger.

Eksempel: Et barn er hyperaktivt og har svært ved at sidde stille. Det skal sidde på en kuglepude, der bevæger sig. Eller have en "tangle" i hånden, så det får den motoriske uro ned i fingrene i stedet for. Måske skal der indlægges flere pauser – eller barnet skal skærmes lidt i lokalet, så andres uro ikke forplanter sig..

Behandlingen er individuel og kan ligge på alle tidspunkter af dagen, enten i undervisningen, i "båndet" eller i fritiden.



Feedback

Sidst opdateret

24.02.2022

Ansvarlig redaktør

Pernille Haagensen